Motivation? Det er ofte svært selv at motivere sig til at komme ud og bevæge sig, specielt når vejret er lidt kedeligt. Det kan jeg hjælpe dig med. Jeg er rigtig god til at motivere og har mange ideer til hvordan man får tid til at bevæge sig i en travl hverdag.

Det er bevist, at fysisk aktivitet øger vores mentale sundhed, gør os mere kreative, vi takler stress bedre og reducerer risikoen for depression og demens. Vi bliver gladere af at bevæge os og få frisk luft hver dag.

Det sværeste er at komme igang. Træningen behøver ikke at være hård for at den hjælper.

(Jeg giver også introduktion til at stå på rulleski -

enten i grupper eller individuelt.)

Hos Rulleskiløberen bliver træningen personligt tilrettet dig og din hverdag. Træningen kan foregå udenfor i naturen, hos dig eller et helt tredie sted. Du kan få lavet en træningsplan, der tager hensyn til dine behov og evt. skader. Der skal ikke altid så meget til for at få motion.

Du kan også få vejledning i kost i forhold til træning.




Hvis du træner fast er det er vigtigt, at (styrke)træningen er alsidig, samt at træningen man gør er noget man har lyst til og kan lide at gøre. Det er vigtigt også at træne andet end kun de store muskelgrupper, musklerne som stabiliserer vores skelet skal også styrkes for bl.a. at mindske risikoen for skader.

Træningen hos mig, vil blive tilpasset dig personligt. Jeg har stor erfaring i, at finde andre måder at træne på, hvis du er blevet skadet og ikke kan træne som du plejer, men gerne vil holde dig i form så meget som muligt, eller du "bare" gerne vil forbedre din kondition eller tabe dig.

ABOUT US

Jeg hedder Lise Raaschou-Nielsen og er specialuddannet anæstesisygeplejerske. Jeg er certificeret rulleski- / langrendstræner, og kan også undervise i træning generelt.

Selv har jeg trænet hårdt i mange år og har blandt meget andet gennemført mange langrendskonkurrencer siden 1995.

I perioden 2008 til 2011 gennemførte jeg bl.a. Arctic Circle Race, ACR (Verdens hårdeste skiløb) på 160 km 1 gang, og blev nr. 2 de 2 gange jeg løb det kortere ACR på 100km.

Jeg har derfor megen erfaring med hvordan man træner og hvordan man træner sig op til et (langt) løb eller konkurrence i en travl hverdag.